arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Meyers-Venues-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Årsrapport 2018: Organisk vækst på 4% i Løgismose Meyers i 2018

31. maj 2019

Årsrapport 2018: Fortsat organisk vækst i et år præget af yderligere investeringer

Løgismose Meyers havde i 2018 en organisk vækst på 4%. Samtidig fortsatte de seneste års investeringer i vores to virksomheder. Derfor endte året med et beskedent fald i bruttoresultatet på to procent. Vi ser frem til at høste gevinsten af investeringerne i de kommende år.

Fremgang i kerneforretningen

Årsrapporten for 2018 viser både positive takter og plads til forbedring på tværs af de to stolte familievirksomheder Løgismose og Meyers, der siden 2015 har været drevet side om side under ejerskab af kapitalfonden IK Investment Partners.

Tre af koncernens fokusområder - fødevareproduktion, kantinedrift og catering - viste alle fremgang i det forgangne år, ligesom samarbejdet med den danske dagligvarehandel oplevede en konsolidering og videreudvikling. Trods frasalg og nedlukninger i løbet af 2017 og 2018 oplevede vi samlet set en organisk vækst på 4% i 2018 og gentog dermed de foregående års positive tendens.

”Vi har en flot organisk vækst, der viser, at vores grundkoncept med kvalitetsprodukter baseret på gode råvarer fortsat rammer rigtigt i et udfordrende marked. Men vi må også være ærlige og sige, at bundlinjen og væksten stadig har været for lav,” fortæller bestyrelsesformand for Løgismose Meyers, Per Harkjær og uddyber:

”Vi må erkende, at samdriften af de to virksomheder og investeringerne i fremtidig vækst har været større og har taget længere tid end forventet – og det har kostet på bundlinjen. Resultatet for 2018 er desuden fratrukket en række engangsomkostninger forbundet med strukturelle ændringer. Vi forventer nu at kunne høste frugterne af de strategiske investeringer, vi har foretaget i de seneste år.”

Over de sidste 4 år har vi samlet investeret over 135 mio. kr. og øget antallet af fuldtidsansatte med 8%.

Styrket ledelse skal indfri forventningerne til de kommende år

Ledelsen er pr. 1. januar 2019 blevet styrket med en ny CEO, Jesper Uggerhøj, som har en fortid hos Løgismose, Irma og Kopenhagen Fur. Jesper indgår i et hold af stærke nøglespillere fra koncernledelsen, som tilsammen har mange års erfaring og anciennitet i de forskellige forretningsområder i henholdsvis Løgismose og Meyers.

”Vi har fuld tiltro til kompetencerne i den forstærkede ledelse i Løgismose Meyers,” udtaler Per Harkjær og slutter:

”Hertil kommer, at vi i 2018 også har redefineret den interne struktur i koncernen. Det betyder, at vi har skabt nogle platforme, hvor der er større fokus på vores kerneforretninger, og et bedre fundament for at få fuldt udbytte af de investeringer, der er foretaget.”

Det forventes, at salgsvæksten i de to virksomheder Løgismose og Meyers vil fortsætte i 2019.

Årsrapport 2018

Se Løgismose Meyers årsrapport 2018 her.