arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Nyheder

Brødrene Grønlykke samler '12-mandsforening' og køber Falsled Kro

1. december 2017

Pressemeddelelse

Falsled Kro blev en del af Løgismose Meyers, da Grønlykke-familien fusionerede Løgismose med Meyers som en del af et generationsskifte i familien. Brødrene Grønlykke har sammen med en lille gruppe venner af stedet nu købt Falsled Kro af Løgismose Meyers.

”Vi glæder os til fortsætte driften af Falsled Kro med samme respekt for stedets historie og betydning for dansk gastronomi. Det gælder om at bevare balancen mellem tradition og fornyelse, en balance, der har præget kroen siden vores forældre satte kroen på verdenskortet i 1971”, siger Jacob Grønlykke.

Viceformand for bestyrelsen i Løgismose Meyers, Thomas Klitbo, tilslutter sig glæden: "Falsled Kro er et helt særligt sted som har bidraget til at få Danmark på det gastronomiske verdenskort gennem årtier. Salget er et naturligt led i koncernens fokusering, og vi er glade for at kunne medvirke til at indfri ønsket om at fortsætte driften på familiens hænder.”

Lene og Sven Grønlykke skabte med Falsled Kro i 1971 et spisested af international kaliber. Med legendariske køkkenchefer som Michel Michaud og Jean-Louis Lieffroy bag gryderne har restauranten medvirket til at løfte det gastronomiske niveau i Danmark gennem årtier. De seneste år har køkkenchef Per Hallundbæk sikret, at Falsled Kro fortsat er en omvej værd. Per overlod i starten af november i år køkkenet til Kasper Hasse som vil fortsætte de stolte traditioner på Kroen. Falsled Kro er netop blevet kåret til 'Danmarks Bedste Spis & Bo' af Dansk Spiseguide.

Den nye ejerkreds består af Michael Pram Rasmussen, der også bliver formand for kroens bestyrelse, brødrene Grønlykke samt en mindre gruppe venner af stedet. Overtagelsen finder sted den 1. januar 2018 og den daglige ledelse vil fortsat blive varetaget af adm. dir. Randi Schmidt i samarbejde med køkkenchef Kasper Hasse.

For evt. spørgsmål:

Falsled Kro:
Jacob Grønlykke
jacob@greenhappiness.dk
 
Løgismose Meyers:
Peter Warberg
pewa@lmfood.dk