arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Nyheder

Ny formand og gammel kending styrker Løgismose Meyers bestyrelse

9. juni 2017

Fødevarekoncernen Løgismose Meyers styrker fra 1. juni koncernens bestyrelse. Ændringerne betyder, at Jørn Tolstrup Rohde overtager formandsposten fra Thomas Klitbo, der fortsætter i bestyrelsen som næstformand.

Samtidigt vender Jesper Uggerhøj tilbage til Løgismose og træder ind i Løgismose Meyers bestyrelse fra den 1. juni 2017. Jesper Uggerhøj, der i dag er administrerende direktør i Kopenhagen Fur, har tidligere været administrerende direktør for Løgismose og bestyrelsesformand i Løgismose Mejeri, og har også en lang karriere i dansk detailhandel, bl.a. som administrerende direktør i IRMA, bag sig.

Læs mere

Årsrapport 2016: Løgismose Meyers fortsætter væksten og går styrket ind i 2017

31. maj 2017

Efterspørgslen efter god smag og kvalitet stiger og 2016 gav derfor endnu engang salgsrekord for Løgismose Meyers gruppen, der havde en organisk vækst på mere end 10 procent og nåede hele 1.08 mia. DKK i omsætning. Samtidig fortsatte koncernen sine omfattende investeringer i innovation, kapacitet og systemer, så virksomheden er gearet til vækst på både top- og bundlinjen i de kommende år.

Læs pressemeddelelsen og se årsrapporten for 2016

Løgismose Meyers udvider bestyrelsen

7. marts 2017

Pressemeddelelse:

Løgismose Meyers udvider bestyrelsen med to internationale kapaciteter

To nye bestyrelsesmedlemmer, Xavier Govare og Jørn Tolstrup Rohde, er pr. 7. marts 2017 indtrådt i Løgismose Meyers bestyrelse. Dermed styrker Løgismose Meyers virksomhedens viden om udvikling af produkter i mange kanaler og kategorier – også i en international sammenhæng.

Xavier Govare er tidligere CEO for Labeyrie Fine Foods, og har 32 års erfaring fra fødevareindustrien; 27 år i Labeyrie Fine Foods Group, 17 år som CEO. Labeyrie er en ledende aktør inden for forædling af fisk og skaldyr, delikatesser og convenience food.

”Det er en stor ære for mig at indtræde i bestyrelsen for en virksomhed med de to ikoniske brands Løgismose og Meyers. Jeg håber, at min ekspertise inden for forædling og produktudvikling kan understøtte virksomhedens udvikling af kvalitetsprodukter på tværs af kategorier”, udtaler Xavier Govare.

Jørn Tolstrup Rohde var fra 2009-2016 Senior Vice President Western Europe i Carlsberg Group. Før det blandt andet CEO for Carlsberg Danmark og KiMs, Orkla’s snacks forretningsenhed i Danmark og Norge. Jørn sidder i dag i bestyrelsen som formand for blandt andet 3C Group A/S og Blue Ocean Robotics.

”Jeg ser meget frem til at indtræde i bestyrelsen. Jeg vil gøre mit yderste for at udnytte min viden om distribution og salg fra andre store danske fødevarebrands til at sikre, at Løgismose Meyers produkter når ud i flere indkøbskurve ", siger Jørn Tolstrup Rohde.

Bestyrelsesformand Thomas Klitbo ser frem til udvidelsen i bestyrelsen: “Vi glæder os meget over at få nogle store kapaciteter som Xavier Govare og Jørn Tolstrup Rohde i bestyrelsen. Begge kommer med livslang erfaring i at bygge stærke fødevarevirksomheder med flere kategorier og kanaler,” udtaler Thomas Klitbo, bestyrelsesformand for Løgismose Meyers.

Løgismose Meyers bestyrelse består herefter af følgende: Formand Thomas Klitbo, Christopher Masek, Jacob Grønlykke, Claus Meyer, Christian Mariager, Xavier Govare og Jørn Tolstrup Rohde.

Se også: Ledelsen i Løgismose Meyers

Årsrapport 2015

Løgismose Meyers runder en milliard i omsætning og investerer 50 millioner kroner i fremtidig vækst i 2015.

Læs mere om årsrapporten 2015.